Bæredygtig produktion

Christian Bruun har en bæredygtig tilgang til sit kunsthåndværk, der rækker udover et grundlæggende hensyn til klimaet i sin produktion. Han baserer sit fokus på nyt design på traditionelle håndværksprincipper, der giver stolt og ærligt arbejde til mange hænder og holder et gammelt håndværk i hævd på sit værksted i Vietnam, hvor ovnene er store nok til at rumme de godt 100 kg tunge Earth Unika-krukker.

Påvirker omgivelserne positivt

I to måneder om året lever og arbejder Christian Bruun sammen med sine dygtige filippinske kollegaer i Vietnam, hvor de laver næste års kollektion af unikakrukker baseret på Christian Bruuns idéer. Her brændes stentøjet i de traditionelle, gamle og meget store træfyrede drageovne.

Træbrændingen gør keramikken mere varieret og smukkere i sit udtryk. Derfor er det mere interessant at arbejde med at rense røgen fra drageovnene, end det er at skifte til el- eller gasovne. I 2019 blev der monteret partikelfiltre på ovnene.

Christian Bruns arbejde med glasur og farver har også medvirket til at miljøfarlige stoffer og tungmetaller med tiden er blevet udfaset fra glasur og lerfarver og erstattet af miljøneutrale stoffer. Produktionen er på den måde med til både at udvikle og bevare de mange års erfaring sammen med traditionerne i det ældgamle håndværk.

Ny skov

Træet der benyttes til brændingen i drageovnene er primært affaldstræ fra Vietnams industri. For at neutralisere det CO2-fodaftryk, som afbrændingen og den øvrige produktionsproces efterlader, sammen med transporten af stentøjet og flyrejserne, er Christian Bruun Cph med til at sørge for, at der hvert år plantes ny skov i den centrale del af Vietnam igennem organisationen Grow for It i samarbejde med Danish Forestry Extension/Skovdyrkerne (DFE).